Frejlev skov med jættestuer, stendysser og bautasten

Tekst og foto: Søren Faaborg Nielsen

På det sydøstlige Lolland ligger Frejlev Skov. Skoven er med sine 324 hektar ganske betydelig af størrelse. Den er omkring 3,7 km lang fra øst til vest og omkring 6-800 m bred fra nord til syd. Frejlev Skov ligger i sit eget stenalderlandskab ud mod Guldborgsund Bredning i nord og med det stenrige Frejlev Enghave i syd.

Frejlev Skov er usædvanlig rig på oldtidsminder. Fra sten- og bronzealderen findes over 100 gravhøje. Skoven rummer bl.a. 5 jættestuer, 9 langdysser, 4 runddysser og flere stenkredse. Der er over 30 bautasten i skoven samt sten med helleristninger og skåltegn.

 

Jættestuen Store Vittingshøj

At se alle oldtidsminder i Frejlev Skov på en dag er næsten uoverkommeligt, men lad os starte uden for skoven i dennes vestlige udkant. Her ligger jættestuen Store Vittingshøj.

Indstil din gps til Vivevej 6, Kettinge. Her ligger en gård. Stil bilen ved den store sten og fortsæt til fods ad markvejen mod øst. Omkring 100 m efter gården ligger jættestuen let tilgængelig.

Store Vittingshøj blev tidligere kaldt for Boyes Høj. Denne høj er 27 m i diameter og 2,5-3 m høj. Selve kammeret ligger orienteret VSV-ØNØ. Det er 5,5 m langt, og bredden varierer fra omkring 2,6 m i vest til 2,0 m i øst. Kammeret består af 14 bæresten og en enkelt dæksten, som endnu ligger på sin plads i vestenden. Gangen går mod SSV og er 4,20 m lang. Den har 4 sæt bæresten og 2 sæt karmsten, men den mangler sine dæksten. Alle bæresten i såvel kammer som gang er lavet af kløvede sten. Højden i kammeret er i dag op til 1,50 m, men i et tømt kammer vil højden være op til 1,90 m.

Store Vittingshøj blev udgravet af en lærer Olsen fra Nysted før 1879. Der blev fundet 50 ravperler, redskaber af sten og ben samt et par skeletter og en dynge med skeletdele. Ved en lidt senere undersøgelse fandtes et grebtungesværd sammen med skeletdele og endnu et bronzesværd sammen med brændte ben. Begge sværd lå i resterne af deres skede.

Under krigen – i 1943 – blev Store Vittingshøj restaureret, og man fandt en mejsel, en økse, en pilespids af flint samt nogle lerkarskår og skeletdele

I 1958 blev højen igen undersøgt. Ved en udgravning af et par kvadratmeter i den østlige ende af jættestuen fandtes et trepaneret kranie, en ornamenteret benplade samt en pilespids.

Tidens tand gjorde, at jættestuen i 1991 trængte til en forholdsvis beskeden istandsættelse. Tørmurene blev renset og restaureret, og hvor der manglede tørmur, blev denne erstattet af tilførte sten.

Jættestuer som Store Vittingshøj blev opført i tragtbægerkulturen fra omkring 3200 f.Kr. og de næste 1-2 hundrede år. Fundet af bronzesværdene fra ældre bronzealder – altså årene fra 1800 til 1000 f.Kr – viser at højen og jættestuen har været i brug igennem mange hundrede år.

Frejlev Skov
Jættestuen Store Vittingshøj lige uden for Frejlev Skovs vestlige udkant.

Når man har set sig mæt på Store Vittingshøj, kan man vælge at gøre en lille afstikker hen til skoven. Her i det vestligste af Frejlev Skov ligger en samling af rundhøje samt en fin runddysse. Følg stien omkring 100 m ind i skoven mod øst. Gå derefter mod nord. Du passerer nu 6 rundhøje. Godt et hundrede meter mod nord ligger runddyssen. Den er lavet af 7 bæresten og en dæksten. Omkring højen ses 23 randsten. På dækstenen ses mindst 4 skåltegn.

Indtast 54.704632,11.804412 for at finde runddyssen på Google Maps. Husk at trykke gem.

Runddyssens dæksten er af ganske betydelig størrelse og med flere skåltegn.

 Jættestuer i Frejlev Skov

Efter besøget i den vestlige del af Frejlev Skov vender vi tilbage til Vivevej. Kør herfra retur til Enghavevej og fortsæt ad denne mod øst til Enghavevej 64. På vejen kan vi se to jættestuer ligge på marken på venstre side. Det er Store Guldhøj og Lille Guldhøj, men dem vender vi tilbage til senere. Nogle få meter før Enghavevej 64 ligger en lille parkeringsplads i skoven, og der går en skovvej mod nord. Gå omkring 400 m mod nord og drej så til højre.

Efter omkring 150 m kommer vi til vores første mål: Sidenius’ Jættestue. Højen mangler dæksten på gangen og den midterste del af selve kammeret. Alligevel er den absolut et besøg værd. Højen er 13 m i diameter og 1,5 m i højden. Kammeret er 6 m langt og 1,,7 m bredt. Det er opbygget af 13 bæresten og nogle af dækstenene er stadig på plads. Den vestlige del blev undersøgt allerede i 1924 af amatørarkæolog og købmand Vilhelm Sidenius. Undersøgelsen gav et rigt udbytte i form af flintøkser og flintmejsler samt keramik.

Samme år foretog Nationalmuseet en udgravning af den østlige del af kammeret og af gangen. Fundet begrænsede sig primært til nogle flintflækker, noget keramik og nogle få ravperler.  Ved undersøgelsen af den 4,5 m lange og 0,9 m brede gang – med to sæt karmsten – fandt man nogle få flintflækker og lerkarskår.

Der var ingen bevarede knoglerester i jættestuen. Til gengæld fandt man 10 cm under en af dækstenene skårene af et lerkar, der havde rummet fire dobbelte bronzekæder. Disse var alle fastgjort til et samlestykke og forsynet med fire stykker rasleblik. Kæden blev dateret til yngre bronzealder. Jættestuer blev bygget i mellem neolitisk tid, altså perioden 3200 til 2800 f. Kr. Yngre bronzealder er perioden fra 1000 til 500 f. Kr. Højen må altså have været i brug gennem mange hundrede år.

Sidenius’ Jættestue blev udgravet i 1924.

 

Jættestuens gang med karmsten.

 

Jættestuens vestende, som rummede flest fund. Bemærk tørmurene mellem bærestenene.

 

Jættestuens østende med gangen til højre. Bemærk, at hjørnestenen mellem kammer og gang er næsten retvinklet.

 

En del af højfylden mangler, og dækstenene rager op i det fri.

Runddyssen

Efter besøget i jættestuen fortsættes ad stien mod øst. Snart efter kommer man til en smuk og velbevaret runddysse. Højen er 15 m i diameter og 1,3 m høj. De 20 flotte randsten danner en kreds med en diameter på 11 m omkring dyssekammeret. Selve kammeret er opbygget af 7 bæresten og 2 mindre gangsten. På bærestenene ligger en 2,5 m lang og 2 m bred dæksten. Den er helt flad på undersiden og 1 m tyk.

Da C. Engelhardt fra Nationalmuseet besøgte stendyssen i 1879, var gravkammeret til dels faldet sammen, og det var ikke blevet bedre, da kollegaen G. Rosenberg tilså stedet i 1923. I 1939 blev der gjort noget ved det. V. Sidenius og K. Thorvildsen restaurerede dyssen, så den i dag fremtræder flot og imponerende. Der blev dog ikke gjort nogen fund i forbindelse med istandsættelsen.

Den fine runddysse ligger nu flot og let tilgængelig i skoven.

 

Kammeret ligger omgiver af en perfekt række af store randsten.

 

Kammeret set fra gangsiden.

 

Det imponerende kammer set fra bagsiden. 

Den store jættestue

Er man endnu ikke blevet mæt af at se på oldtidsgrave, fortsættes der mod øst. Efter en kort vandring kommer man til endnu en jættestue. Selve højen er 15 m i diameter og 2 m i højden. En del randsten omgiver stadig gravhøjen, der ligger smukt bevokset med gamle bøgetræer.

Gangen ind til kammeret er 5 m lang og opbygget af 9 bæresten og 5 dæksten, men vi må ned på knæ for at komme helt ind i kammeret. Det er dog nok umagen værd, for kammeret er flot og velbevaret. Endnu mere besværligt, ja umuligt, må det have været, da C. Engelhardt besøgte den i 1879. Han giver i hvert fald følgende beskrivelse: “Meget anselig Rundhøi med en stor Sten i den ene Side af Høien (i Toppen) som om den indesluttede en Jættestue”.

Ganske sikker på hvad højen rummede, var han altså ikke. Men den var – og er – nu god nok, for efter 5 meters kravlen kommer man ind i det 6 m lange og op til 2 m brede kammer. Det er opbygget af 15 bæresten og 6 dæksten, og når man ser bort fra et lille kighul, er det helt intakt.

Da jættestuen blev undersøgt i 1923, fandt man samtidig ved højens østside rester af en stenalderboplads med nogle gruber.

Den store jættestue var tidligere bevokset med store bøgetræer, som nu er fældet.

 

Frejlev Skov. Foto Søren Faaborg nielsen
Indgangen til jættestuen.

 

Bemærk de to fremtrukne karmsten i jættestuens gang.

 

Stenene på hjørnet af gang og kammer er tilhugget i en perfekt ret vinkel.

Langdysserne

Lidt syd for den store jættestue ligger to langdysser i forlængelse af hinanden. Den østligste er 75 m lang og 5 m bred. Højden er beskedne 0,75 m. Den vestlige dysse er 35 m lang, omkring 5 m bred og 0,5 m høj. Begge langdysser gør et lidt rodet indtryk, da flere af stenene ikke længere ligger på deres oprindelige plads.

Med lidt god vilje kan man dog stadig se konturerne af de to høje, ligesom det er muligt at skelne den østlige dysses tre kamre. I den noget mindre vestlige langdysse er der kun et kammer. Ved højens østende står en 1,5 m høj bautasten. Langdysserne er blevet udgravet af amatørarkæologen V. Sidenius, som fandt “et Skaar af en rundbygget Lerflaske med vertikal Afstregning på Bugen”.

 

Kong Grøns Høj

Vi går nu tilbage mod vest til vejen, hvor vi gik ind i Frejlev Skov. Vel tilbage på den brede skovvej går vi lidt længere mod nord og altså tættere på Guldborgsund. Snart drejer vi til venstre og har nu et engareal på højre side. Det egentlige mål er Kong Grøns Høj, men først passerer vi en noget mere beskeden langdysse. Ubetydelig er den dog ikke. Den er omkring 30 m lang og 6 m bred og indeholder et lavt dyssekammer. Dækstenen hviler på 3 bæresten og næsten alle randsten er bevaret. Dyssen blev udgravet i 1925, men der blev ikke gjort nogen fund.

Vi fortsætter hurtigt mod vest til Kong Grøns Høj. Og vist har den fortjent sit fornemme navn. Stor og mægtig ligger den der lige for dine øjne. Den har tyngde, har den. Alene med sine kæmpe randsten indgyder den respekt. Hele 30 er der af slagsen: 12 på hver af de to langsider og 3 på de korte sider.

Stordyssen Kong Grøns Høj tilhører en Østersøspecialitet: firkantet i sin form og med kortsider, der buer ind mod højens midte. Højen er 20 m lang og 10 m bred, og i midten troner det flotte dyssekammer med gang og 3 dæksten, hvoraf især den ene imponerer ved sin størrelse. Kong Grøns Høj kendes da også fra skriftlige kilder helt tilbage fra 1600-tallet. Ved udgravning i 1942 blev der fundet tyknakkede flintøkser, flækker og enkelte skår. Ved en af randstenene fandtes en økse og en mejsel af flint.

Frejlev Skov. Foto Søren Faaborg Nielsen
Langdyssen i nærheden af Kong Grøns Høj er mere beskeden, men absolut seværdig.

 

Frejlev Skov. Foto Søren Faaborg Nielsen
Overliggeren på langdyssen er ganske imponerende.

 

Frejlev Skov. Foto Søren Faaborg Nielsen
Kong Grøns Høj tager sig flot ud med sine flotte, store randsten.

 

Frejlev Skov. Foto Søren Faaborg Nielsen
Langdyssen Kong Grøns Høj er et af egnens flotteste fortidsminder.

 

Frejlev Skov. Foto Søren Faaborg Nielsen
Det fine kammer set fra indgangssiden.

 

Frejlev Skov. Foto Søren Faaborg Nielsen
Randstenene i hjørnerne er typisk for egnen trukket lidt frem.

 

Efter besøget ved Kong Grøns Høj vender vi tilbage til parkeringspladsen. Hvis du har lyst til at se flere oltidsminder, kan du køre til skovvejen ud for Enghavevej 44.  Gå først 200 meter ad skovvejen i nordlig retning. Gå derefter ca. 100 meter mod øst. Her ligger den første storhøj. Denne høj har et tværmål på mellem 25 og 29 m og en højde på 2,5 m. Den er omkranset af 28 synlige randsten. Fire meter øst for højen står en 1,4 m stor bautasten.

Fra denne høj fortsættes i østnordøstlig retning i omkring 100 meter, hvor der findes endnu en storhøj. Denne er lidt mindre end den foregående og uden randsten. Til gengæld har den en liggende bautasten på 2,65 m.

Desværre er de to storhøje og en tredje i området stærkt medtaget på grund grævlinges graven i højfylden.

Placering af den første høj: indtast 54.694089,11.825509  på Google Maps og tryk eventuelt Gem.

Placering af den anden høj: indtast 54.694343,11.827397Google Maps og tryk eventuelt Gem.

Frejlev Skov. Foto Søren Faaborg Nielsen
Ved den østligste storhøj ligger en væltet bautasten. der er 2,65 meter lang.

Læs mere om andre jættestuer her: Historie/jættestuer

Kilder:

Peter Friis Møller og Henrik Staun: Danmarks skove

Henning Dehn-Nielsen: 356 oldtidsminder på øerne

Karsten Kjer Michaelsen: Danmarks oldtid

Else Thorvildsen m. fl.: Med arkæologen Danmark rundt

www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder