Jættestuen i Listrup på Falster
Søren Faaborg Nielsen, 2018-03-22
Jættestuen i Listrup ligger midt på Falster. Den tilhører som de øvrige danske jættestuer tragtbægerkulturen – en periode i bondestenalderen, der begyndte ca. 3500 år før Kristi fødsel.
Kammeret er nu 13 meter langt, men det har oprindelig været mindst en meter længere, da der i den ene ende af jættestuen er fjernet såvel bære- som dæksten.
Kammerets længderetning er orienteret omtrent øst-vest. Dets bredde varierer lidt. I østenden er det således 1,80 m mod vestendens 2,15 m. Der er i dag 10 bæresten i nordsiden og 7 i sydsiden. Bærestenene er 1,10-1,45 m høje. Over kammeret findes 5 dæksten, mens et tilsvarende antal er blevet fjernet.
I højens sydside findes en 5,75 m lang gang. Den er indtil 1,50 m bred og ca. 1 m høj. Gangen har 5 bæresten i hver side samt et sæt lavere kammersten. Over gangen ligger 3 dæksten. Inde i gangen finder man i begge sider en fremspringende karmsten.
Jættestuen i Listrup er blevet udgravet i flere omgange. Allerede i 1845 kan F. Læssøe berette om fund af omkring 30 skeletter fordelt på gang og kammer. Desuden berettes der om fund af ravperler, skår og flintøkser. At jættestuen er blevet genbrugt ses af fundet af fire senneolitiske dolke – altså redskaber fra stenalderens sidste periode.
Da S. Müller fra Nationalmuseet besøger stedet i 1880, kan han konstatere, at begge ender af kammeret er delvis sløjfede, at jorden er trængt ind, og enkelte dæksten er gledet ned, hvilket har gjort jættestuen utilgængelig.
I 1940 graves der igen i højen i forbindelse med restaurering af jættestuen. K. Thorvildsen finder 10 flintøkser, flækker, en dolk, 2 senneolitiske pilespidser, lerkarskår og dele af ravperler. Desuden findes der dele af mindst to skeletter og mange oldsager under de nedskredne dæksten. De fleste fund gøres i de omrodede fyldlag i kammerets øst- og vestende.
K. Thorvildsen besøger stedet igen i 1954 og beskriver højen som bevokset med græs og buske. Men i 1987 sker der noget, idet Skov- og Naturstyrelsen gennemfører en omfattende restaurering af jættestuen. Højen ryddes for træer og buske, og kammeret stives af med solide konstruktioner af stål. I dag fremstår højen næsten nøgen og let tilgængelig for sine gæster. Skønt maltrakteret i tidligere tider, er den bestemt et besøg værd.
Læs også om Danmarks næstlængste jættestue her: Kong Svends Høj
