Jættestuen Svinø Måneshøj

Nordvest for Vordingborg – ved Svinøvester – ligger jættestuen Svinø Måneshøj. Hvis du kører ned ad Svinøvestervej, kan du se Måneshøj ligge lidt inde på marken til højre. Der er fri adgang til området, og højen er forsynet med skiltning om fortidsmindet.

Måneshøj eller Månehøj, som den kaldes i nogle kilder, er opført omkring 3200 f.Kr. Den er en af de forholdsvis sjældne dobbeltjættestuer. Den er bygget som et langt kammer, som så er blevet delt i to ved opstilling af en såkaldt delesten. Kammeret er orienteret SV-NØ. Det østligste kammer er 5,5 meter langt og 1,75 meter bredt. Det er opbygget af 14 bæresten og 3 dæksten. Det vestligste kammer er 5,75 meter langt og 2,0 meter bredt. Det er opbygget af 12 bæresten og 4 dæksten.

Dobbeltjættestuen er forsynet med to gange. Den østligste er opført af 9 bæresten og 4 dæksten. Den vestligste gang er lavet af 11 bæresten og 2 dæksten.

Som nævnt er dobbeltjættestuen Svinø Måneshøj adskilt på midten af en delesten. Denne suppleres på begge sider af opbygget tørmur, så hullet mellem de to kamre lukkes helt. Man ved ikke, hvorfor man valgte at dele nogle jættestuer i to. Man kan forestille sig, at forhold som køn eller familiemæssige relationer kan have spillet ind.

Måneshøj blev udgravet i 1908 af ejeren ved at åbne graven ovenfra, men heldigvis overtog Nationalmuseet snart udgravningen. Der blev fundet skeletrester af både mænd, kvinder og børn i begge kamre. På Nationalmuseet har man i dag omkring 300 oldsager, der stammer fra dobbeltjættestuen. Især fremkom der mange skår fra lerkar fra tragtbægerkulturen. Blandt keramikken fandt man også et ganske særligt og næsten helt kar – et såkaldt ansigtskar med øjne og øjenbryn.

Ved en restaurering i 2004 blev flere bæresten genoprettede og dæksten blev genplaceret på deres rette plads. Tørmurene blev ligeledes restaurerede eller genopført med nye, røde sandstensfliser.

Ved arbejdet med at istandsætte jættestuen fandt man spor af primitiv pløjning af marken med ard. Nok så interessant var det dog at man i selve højen fandt en stenforing, der antages at have dannet fundament for en løftestang til anbringelse af de tonstunge dæksten.

Jættestuen Svinø Måneshøj blev fredet i 1940 og ligger i dag som et smukt eksempel på, hvad man formåede at bygge omkring 3200 f.Kr. Ganske vist mangler der i dag både dele af jordhøjen samt nogle af dækstenene. Til gengæld giver jættestuen med sin åbne plan et godt indblik i, hvordan man opbyggede en dobbeltjættestue. Den er bestemt et besøg værd.

Du kan finde jættestuens præcise placering ved at indtaste 55.114861,11.740676 i Google Maps og eventuelt trykke Gem.

Se flere fortidsminder her.

Svinø Måneshøj. Foto Søren Faaborg Nielsen
Dobbeltjættestuen Svinø Måneshøj.

 

Svinø Måneshøj. Foto Søren Faaborg Nielsen
Svinø Måneshøj med sine to indgange.

 

Svinø Måneshøj. Foto Søren Faaborg Nielsen
Nogle af dækstenene mangler, så man kan kigge ind i jættestuen.

 

Svinø Måneshøj. Foto Søren Faaborg Nielsen
Det vestligste kammer med delestenen på midten.

 

Svinø Måneshøj. Foto Søren Faaborg Nielsen
Den vestlige indgang til jættestuen.

 

Svinø Måneshøj. Foto Søren Faaborg Nielsen
Karmstenen ses tydeligt i den vestlige indgang.

 

Svinø Måneshøj. Foto Søren Faaborg Nielsen
Kammeret mod vest mangler flere dæksten.

 

Svinø Måneshøj. Foto Søren Faaborg Nielsen
Dobbeltjættestuen Måneshøj set fra Svinøvestervej.